9. Leveuge (21/1-27/1)

Hvalpene er nu blevet 9 uger gamle. Fredag blev Aura hentet og lørdag var det Aqua’s tur. De er begge kommet til nogle dejlige familier hvor de allerede trives. 
Søndag havde de resterende 6 hvalpe besøg af 2 portugisiske vandhunde, Coco og Cirkeline. De legede længe ude i haven. Hvalpene er i øvrigt ude flere gange om dagen, hvilket de nyder i fulde drag. De synes det er sjovt at løbe frem og tilbage i haven sammen med Zitha og Malou. I disse dage er det ekstra sjovt da der ligger en lille smule sne.