KENNEL KERNEHUSET’S
Vi er en familie på Sydfyn, som aktuelt har 3 dalmatinere. Vi har haft dalmatinere siden 2004. Vi havde vores første kuld i 2010 og vi har lejlighedsvis dalmatiner hvalpe til salg. Vores hunde er stambogført i Dansk Kennel Klub og alle vores hvalpe sælges med DKK Basis Plus stambog.
STUEOPDRÆT betyder at hundene ALTID opholder sig i huset sammen med os! 🙂
DALMATINERE I TOP10 – 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020
DIVA BEDSTE BABY ALLE 3 DAGE I HERNING!!!
DALMATINER – OPLYSNINGER OM RACEN
Oprindelse
Dalmatineren er en meget gammel race; men det vides ikke med sikkerhed, hvorfra den stammer. Det antages at dalmatineren stammer fra det østlige Middelhavsområde, specielt den historiske provins Dalmatien, som racen har sit navn efter.
De ældst kendte europæiske afbildninger af en hund af dalmatinertype stammer fra Firenze ca. år 1360; men racen er formentlig ældre.
I 1800-tallet havde dalmatineren sin storhedstid, hvor den især i England fungerede som ledsager til hestevogne. Dalmatineren fulgte vognene, banede vejen og advarede om landevejsrøvere.
Dalmatineren kom formentlig først til Danmark i 1800-tallet. Indtil omkring 1980 var dalmatineren en sjælden race. I perioden indtil 1996 var antallet stigende; men de senere år har antallet af registrerede hvalpe være støt faldende, og racen er i dag ganske sjælden, idet der kun fødes 50 – 80 dalmatinerhvalpe pr. år.
Udseende
Dalmatineren er en middelstor hund, kraftig og muskuløs. Den må dog hverken virke grov og klumpet eller for let og luftig. Det er en hund, der er skabt til fart og stor udholdenhed.
Hovedet er langstrakt med en flad, ret bred skalle. Der skal være en tydelig markering af stoppet, således at isse og snude ikke løber ud i ét. Snudepartiet skal være langt og veludfyldt. Øjnene er mørke hos den sortplettede og lidt lysere hos den leverfarvede. Udtrykket er vågent og intelligent. Ørerne er middelstore, ret højt ansatte og bæres tæt ind til hovedet. Halsen er uden løs halshud, ret lang og elegant buet.
Ryggen er kraftig og muskuløs. Brystkassen er dyb med godt hvælvede ribben.
Benstammerne er kraftige, og poterne skal være kompakte og stærke (kattepoter).
Halen er middellang og bæres let opadbøjet, men må aldrig være kringlet.
Den korte, hårde og glatte pels er tæt og glansfuld. Pelsen er “selv-rensende” og kræver ingen særlig pleje. Børstning udendørs et par gange om ugen og efterfølgende aftørring med et fugtigt håndklæde, fjerner mange af de løse hår. Det kan være en god investering, da dalmatineren fælder jævnt året rundt og de små korte hår let ses på tøjet og i huset. Korrekt fodring med et kvalitets-foder kan mindske fældningen.
Der findes to farvevarianter: Hvid med sorte pletter og hvid med brune pletter. Pletterne skal være på størrelse med en 2- eller 5-krone og være velafgrænsede og klare i farven. De har varierende størrelse, mindst på ben, hale og hoved, og de skal helst være jævnt fordelt over hele kroppen.
Skulderhøjden for hanhunde varierer som regel fra 56 – 62 cm, mens tævernes skulderhøjde ligger omkring 54 – 60 cm.
Dalmatinerens temperament og brugsegenskaber
I hjemmet er dalmatineren som regel en stille og rolig hund, mens den i det fri er meget nysgerrig, glad og livlig.
Dalmatineren skal, som enhver anden hund, have daglig motion og mentale udfordringer for at trives. Men i modsætning til hvad mange tror, så har dalmatineren ikke et stort behov for motion.
Dalmatineren er intelligent, meget lærevillig og lærer hurtigt; men opgaverne skal være tilpas afvekslende. De fleste dalmatinere lever efter motto’et: “Livet er for kort til gentagelser” – så varieret træning og aktivitet er det bedste!
Tidligere fungerede dalmatineren formentlig som vagthund; men denne brugsegenskab er i dag næsten forsvundet, og den er nu først og fremmest en fremragende familiehund.
Dalmatineren gør som regel sjældent, men giver tit lyd fra sig når det ringer på døren og når der kommer gæster.
Et særpræg ved racen er at den ”smiler”, hvilket for udenforstående fejlagtigt kan opfattes som aggressivitet; men det er det på ingen måde! Hunden trækker læberne væk fra tænderne og nogle hunde kommer også med en “fnyse-lyd”, hvis de er særligt glade. Det er hundens måde at vise venlighed på. I fagsprog kaldes det et ”dæmpende signal”.
Fejl og mangler
Dalmatineren kan som alle andre hunderacer være født med større eller mindre skønhedsfejl, hvis man sammenholder med standarden.
Du skal derfor gøre dig klart, om du køber hunden for at den skal anvendes på udstilling – og måske på et tidspunkt også indgå i avl – eller den udelukkende skal være en dejlig familiehund. En stor del af skønhedsfejlene er nemlig diskvalificerende i forhold til udstilling og avl.
Det er dog kun skønhedsfejl, og hunden er lige så dejlig en familiehund for det. Nogle fejl synes endda særligt charmerende, fordi det giver hunden et særpræg. Her er nogle eksempler på skønhedsfejl:
- Patch – medfødt og skarpt afgrænset plet, typisk på ørerne eller omkring et øje, men kan forekomme over hele kroppen.
- Manglende pigment omkring øjne og på snude.
- Tricolor – sorte og brune pletter på samme hund, eller andre afvigende farver f.eks. gulbrune eller orange pletter.
- Blå øjne – typisk på ét øje, i stedet for den korrekte mørke øjenfarve.
Sundhed
Dalmatineren er generelt en sund race, og alvorlige sygdomme forekommer kun sporadisk.
Døvhed var tidligere et velkendt problem, men ses næsten ikke mere. De fleste seriøse opdrættere i Danmark høretester deres hvalpe når de er ca. 7 uger gamle (BAER-test). Hvis hvalpen er testet døv, bliver den aflivet.
Hudproblemer er, som i mange andre racer, den hyppigst forekommende skavank hos især unge hunde; men kroniske hudproblemer, der ikke kan behandles, ses dog yderst sjældent.
Læs mere
Bogen “Dalmatiner” som er udgivet af Dansk Kennel Klub i år 2000, er desværre udsolgt mange steder. Man kan være heldig at finde et fysisk eksemplar af bogen hos en antikvar – eller man kan købe den som E-bog på internettet.