8. Leveuge (14/1-20/1)

Hvalpene er nu blevet 8 uger gamle. Ugens store begivenhed var hvalpetesten. Alle hvalpe klarede testen fint, selvom det var koldt med al den sne og is på græsset! I ugens løb har der været flere hvalpekøbere på besøg igen – og vi har nu sammen fundet ud af hvilken hvalp der passer til deres familie. Hvalpene har været ude at lege i haven mange gange, hvilket de synes er meget spændende. Der er masser af nye dufte og omgivelser. Hvalpene har gået ture alene med halsbånd og line flere gange og de bliver mere og mere fortrolige med det.
Vi har haft besøg af flere forskellige hunde, som hvalpene har hilst på i haven. Det er nu gået op for hvalpene at der findes andre racer end dalmatiner.
Vi har i løbet af ugen haft besøg af mange forskellige mennesker med forskellig fremtoning. De er nu klar til at møde den store vide verden!
Malou leger mere og mere med hvalpene. Hun opdrager også mere på dem. F.eks. har de lært at vente på deres tur til at drikke af vandskålen, når Malou drikker.