Hvalpene er nu blevet 3 uger gamle og de tager fint på i vægt. De går rundt i hvalpekassen og undersøger forholdene. Når de skal besørge, går de væk fra flokken.
De leger med hinanden, bider Malou i ørerne og bider i øvrigt i alt hvad de kan komme i nærheden af. Det er nok fordi tænderne klør! De første tænder kom tydeligt frem da de var 19 dage gamle.
Hvalpene er blevet mere aktive og livlige. De er blevet mere opmærksomme. De har fået mere glimt i øjnene, som om de bedre kan se hvad der sker omkring dem.
Kløerne vokser meget hurtigt og er blevet klippet flere gange.
I dag har hvalpene for første gang fået “fast føde” og de spiste det med velbehag! Malou var også glad for at få “rester” fra den store foderskål.
Hvalpene har i dag også fået deres første ormekur.