1. Leveuge (25/11-2/12)

Så er den første uge gået! Tiden flyver afsted og der er nok at se til. Alle hvalpe trives. Der er ro i hvalpekassen det meste af tiden. Hvalpene har travlt med at spise og sove. De har den første uge næsten fordoblet deres fødselsvægt.
I løbet af de to første døgn faldt navleresterne af og hvalpenes navler er ved at være fine. Kløerne vokser hurtigt og er allerede blevet klippet første gang.
Alle hvalpe har fået mere snudepigment og de SORTE pletter på huden, træder mere frem. Malou lever til fulde op til sin moderrolle. Hun passer og plejer de små “kid” helt efter bogen.
Malou spiser og spiser, men har også haft lidt tynd mave et par dage. Mad og drikke serveres i hvalpekassen og hun forlader den kun for at forrette sin nødtørft.
Den første uge er gået over al forventning og lige efter bogen!