11. Leveuge (21/8-28/8 2014)

Hvalpene er nu 11 uger gamle. I dag er Bastogne flyttet til sin nye familie. Tænk at vi har været så heldige/privilegerede at 8 så fantastiske familier har fundet os og vores skønne hvalpe. Så kan man ikke ønske sig mere!!
Den sidste uge er bl.a. gået med længere ture til skov og strand. I skoven har de mødt nye hunde og mennesker. Ved stranden har de fået en masse sand mellem trædepuderne, soppet, leget med muslinger og tang, gået på badebro og set ænder blive fodret. Der var også “motorcykel-træf”, så de fik set en masse motorcykler og hilst på de 2-benede med lædertøj og støvler. Det var nyt og spændende.
Nu har vi kun Bacardi tilbage og han skal blive i Kennel Kernehuset’s. Han hygger sig med Zitha og Malou. Han er startet til hvalpemotivation. Han er en rigtig dejlig hvalp som vi glæder os til at dele livet med.
STOR HILSEN TIL ALLE VORES HVALPE OG HVALPEKØBERE – FRA ALLE OS I KENNEL KERNEHUSET’S!