1. Leveuge (11/6-19/6 2014)

Hvalpene er nu 1 uge gamle. Tiden flyver af sted. Der er nok at se til for både Malou og hendes 2-benede-hjælpere. Alle hvalpe trives. De har (næsten) alle fordoblet deres fødselsvægt og de ser sunde og “pære-formede” ud. 
Der er ro i hvalpekassen. Hvalpene skiftevis dier og sover. Malou er meget omhyggelig med at passe sine hvalpe og holde dem rene.
Alle navle-snore faldt af i løbet af det 2. døgn. Hvalpenes kløer vokser ganske hurtigt og er allerede blevet klippet. Hvalpene får mere og mere pigment, især de sorte. Hvalpene har fået navne og halsbånd så vi kan skelne dem fra hinanden.
Malou drikker utrolig meget vand og “spiser som en hest”. Det kræver sin tæve med 10 hvalpe på foder-listen…..