Hvalpene er i dag 3 uger gamle. Der sker en masse i denne tid. Alle hvalpene har åbnet øjnene og de følger med i hvad der sker i hvalperummet. De små skarpe tænder bryder igennem gummerne og derfor et hvalpene begyndt at bide i forskellige ting. Pletterne er fine og tydelige og alle hvalpe er flot pigmenteret.
I dag har vi lavet hvalperummet om, så der er en masse plads at lege på. Hvalpene bevæger sig meget mere rundt og er blevet (næsten) sikre på benene.
Hvalpene har i dag fået deres første (faste) måltid, som bestod af hvalpefoder opblødt i vand – og det var noget der passede dem! De gik direkte til fadet og spiste med glubende appetit! Det var samtidig dagen, hvor de fik den første ormekur og hvor vi havde det første hvalpebesøg.