Hvalpene er nu 7 uger gamle. Det er næsten “helt uhyggeligt” at tænke på, at de allerede rejser om 1 uge…
Også denne uge har været fyldt med oplevelser. De har prøvet at være ude i regnvejr i 5 min – det klarede de fint. Vi har været på flere gåture hjemme på vejen og de bliver dygtigere og dygtigere. Hvalpene laver “både stort og småt” på turene. Vi har været på flere køreture med hvalpene. De er lidt urolige i begyndelsen, men falder hurtigt til ro. De skal jo vænne sig til det inden de bliver hentet af deres nye familier. Ingen har været køresyge.
Fredag var hvalpene til høretest på Odder Dyreklinik og alle 4 kan heldigvis høre på begge ører. Hele ugen har de været ude i haven fra morgen til aften og det nyder vi alle. De får brugt en masse energi på deres store legeplads.