Uge 4 – 2020

Hvalpene er nu 4 uger gamle. De vokser “med lynets hast”. De har fået tænder og bider i alting – også hinanden! De er begyndt at spise opblødt hvalpefoder. Det bliver dog ikke til så meget endnu, for Bertha har SÅ meget god mælk til dem. Og det vil de hellere have.
Hvalpene har fået ormekur 1. gang.
Vi har haft besøg af både familie og hvalpekøbere. Hvalpene er kommet ud af hvalpekassen og hvalperummet er nu indrettet som én stor legeplads. De leger med legetøj og hinanden. De går mere rundt og er efterhånden ret sikre på benene.
Både Bertha og Bacardi passer dem. Bacardi lægger sig ned til dem på gulvet, ruller og hygger sig med dem. Firkløveret har i dag været på græsplænen for første gang. Det var en STOR succes! Igen viste Bacardi sin begejstring for hvalpene.