KENNEL KERNEHUSET´S

 

Startside
Nyheder
Vores hunde
AVL / STUD-DOG
Hvalpe
In memoriam
Om os
Uddannelse
Links
Kontakt

 

NYHEDER 2013

08.12.2013

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår!
2013 har været et rigtig godt udstillingsår for begge hunde. Både Zitha og Malou blev placeret på TOP3 og det er vi glade for - og stolte af!

MALOU: Året startede med et par ture til Norge i jagten på det norske certifikat. Det lykkedes i marts hvor hun blev Norsk Champion - og samtidig Nordisk Champion, idet hun i forvejen var dansk og svensk champion. På vores klubudstilling i maj opnåede Malou sit 3. og sidste klubcertifikat. Hun kan nu kalde sig Klubchampion -  en titel som kun ganske få dalmatinere har opnået. I september gik turen til Luxembourg hvor Malou vandt championklassen og fik det certifikat som udløste det Luxembourgske Championat. 2 uger senere hev Malou årets sidste titel hjem: Københavnsvinder 2013. Det er imponerende at Malou i år har tilføjet 5 titler til sit "hunde-CV"! Malou har ført TOP10 det meste af året, men sluttede som nummer 2.

ZITHA: Året 2013 har været Zitha's bedste udstillingsår! Hele 8 gange blev Zitha placeret i kønklassen, heraf 2 gange som nummer 1. Den ene gang blev hun BIR og den anden gang BIM. Godt gået af en veteran! I Herning opnåede hun titlen Dansk Veteranvinder - i øvrigt for 2. år i træk. Årets resultater rakte til en suveræn 3. plads på TOP10! Hun sluttede for 8. år i træk på TOP10. Det er hun den eneste dalmatiner der har præsteret i de 13 år der er offentliggjort på Dalmatinerklubbens hjemmeside. Godt gået "gamle tøs"!!! Hun nyder stadig at være med. Zitha fylder 10 år til marts - men er bestemt ikke på vej på pension!

Vi glæder os til at se hvad 2014 vil bringe for os og vores dejlige hunde. Foråret/sommeren kommer til at stå i hvalpenes tegn og det glæder vi os til!


03.12.2013

Vi har været til en lærerig foredragsaften arrangeret af lokale dyrlæger. Et af emnerne var laserterapi, som bl.a. kan bruges til behandling af infektioner, gigtsmerter, sår, hot-spot, øreproblemer m.m. Vi hørte også om hundemassage og hvad man kan bruge det til.


30.11.2013

UDSTILLING I SLAGELSE: Årets sidste udstilling var juleudstilling i Slagelse. Zitha tog kegler ved dommeren som bla. skrev "...tæve af høj kvalitet på alle måder...viser sig flot, en herlig tæve". Det rakte til en placering som 3. bedste tæve. Malou klarede sig godt, men det rakte ikke til en placering i kønklassen.
Vi afslutter udstillingsåret med begge hunde i TOP3 !!!


25.11.2013

KERNEHUSET'S A-KULD FYLDER 3 ÅR.
VI ØNSKER HELE A-KULDET OG DERES FAMILIER 

TILLYKKE MED DAGEN !!!


21.11.2013

I går var vi til et spændende foredrag om førstehjælp til hund. Foredragsholder var dyrlæge Peter Knold fra Årslev Dyreklinik. Emnerne var primær førstehjælp og shock-behandling, forbindinger, transport af tilskadekomne dyr m.m. Vi var også omkring hjerte/lunge-orm, borrelia og forgiftninger. Endelig var der en del beretninger fra "det virkelige liv" for at anskueliggøre vigtigheden af god førstehjælp. Arrangeret af DKK Kreds 3.


08.11.2013

I går var vi til et spændende og lærerigt foredrag om hundens bevægeapparat og funktionelle anatomi. Foredragsholder var Charlotte Frigast. Charlotte er dyrlæge med særlig interesse for diagnostik og behandling af nedsat præstation hos hund og hest. Hun anvender manuel terapi - akupunktur, kiropraktik, massage m.m. i behandling og genoptræning. Samtidig har hun fokus på aktive øvelser til hunde, hvilket blev demonstreret af hendes egen hund. Arrangementet var arrangeret af Agria Dyreforsikring.


03.11.2013

UDSTILLING I HERNING: Vi har været til årets sidste internationale udstillinger. Vanen tro var der mange tilmeldte hunde især søndag hvor der var flere vindertitler på spil. 
Zitha blev bedste veteran søndag og samtidig Dansk Veteranvinder 2013. Hun fik endnu engang en rigtig flot kritik - "....in movements she got balance, hardly to see the age", skrev dommeren.
Malou var også med, men bragte ikke vindertitler med hjem.


21.10.2013

  Malou fylder 6 år i dag !!!

17.10.2013

FORSIDE-BILLEDER: Vi har taget nye billeder af vores dejlige hunde! Se på startside og under vores hunde.


22.09.2013

UDSTILLING I KARLSLUNDE: DDK havde arrangeret en udstilling ved Mosede Fortet. Traditionen tro blæste det "en halv pelikan". Det var dog ikke en af de dage hvor Malou og Zitha havde mest medvind.....


21.09.2013

UDSTILLING I BALLERUP: Vi har været på international udstilling i Ballerup, hvor københavnsvinder-titlen var på spil. Malou lagde ud med at vinde championklassen, herefter blev hun bedste tæve hvilket udløste københavnsvinder-titlen. Det er anden gang hun har opnået denne titel. Hun fortsatte den gode stil og blev  af dommer Gerda Kastl (Tyskland) udråbt til BIR. 
Efter nogle timers venten var det tid til store ring. Der var mange flotte hunde i gruppe 6 og Malou endte på podiet som en flot nummer 4. Rigtig godt gået, idet det sjældent er dalmatineren som bliver placeret i gruppen. Se billeder fra dagen.
Zitha klarede sig også rigtig flot. Hun blev bedste veteran og viste sig senere flot i store ring, men blev ikke placeret på podiet.


15.09.2013

SKUE ÅRSLEV: I dag har Zitha deltaget på skuet i Årslev. Hun klarede sig fint og fik EX1. Da hun blev bedste veteran gik hun videre til bedømmelserne i store ring, hvor hun skulle dyste mod veteraner fra alle de andre racer. Her klarede hun sig også rigtig fint og hun endte som BIS4 Veteran.
Opdatering: Vi har fået et dejligt billede af Zitha på podiet.


09.09.2013

UDSTILLING LUXEMBOURG: Malou er blevet Champion i Luxembourg!!! Tidligt fredag morgen drog vi (Mette og Malou) afsted til Luxembourg. Vi kørte sammen med Sian fra Svendborg og hendes 2 portugisiske vandhunde. Der var masser af trafik og vejarbejde, så rejsen derned tog ca. 12 timer..... SUK!
Lørdag morgen tog vi til udstillingshallen, hvor der var 2200 tilmeldte hunde - heraf 30 dalmatinere. Der var 7 championtæver og hård konkurrence. Malou vandt championklassen hvilket udløste et cert (CACL) og hun blev champion i Luxembourg. Hun fortsatte de gode takter og blev bedste tæve, CACIB-vinder og BOS (BIM). Ganske imponerende, idet standarden blandt tæverne var meget høj.
Søndag gik turen hjemad, men den føltes ikke nær så lang, idet vi havde fået det med hjem, som vi kørte efter. Sian fik også cert på begge sine hunde, så vi var ikke "til at skyde igennem"!
Det var Malou's 9. Championat!!! Super flot i en alder af 5 år.


24.08.2013

UDSTILLING I VARDE: I dag gik turen til det jyske, hvor Zitha tog kegler hos den engelske dommer. Han fremhævede især hendes gode bevægelser - still going strong! Zitha blev på 4. udstilling i træk placeret blandt de 2 bedste tæver. Ikke så ringe endda når man er blevet en "aldrende dame".......!!!
Malou klarede sig knap så godt som Zitha, men blev dog 3. bedste tæve.


19.08.2013

UDSTILLING PÅ BORNHOLM: Meget tidlig fredag morgen drog vi af sted mod "Solskins-øen". Efter en lang rejse gik vi en lang tur med hundene i Ekkodalen - et fantastisk naturområde midt på Bornholm.
Lørdag lagde Zitha hårdt ud med først at blive bedste veteran og derefter at blive 2. bedste tæve. Søndag satte Zitha trumf på idet hun blev bedste veteran og avancerede til bedste tæve! Hun sluttede med BIM-rosetten og blev kun overgået af en flot svensk hanhund. Begge dage deltog Zitha i de afsluttende konkurrencer i store ring, hun blev dog ikke placeret. Det var ingen skam, idet hun konkurrerede mod 30-40 flotte veteraner fra de andre racer.
Malou klarede sig rimeligt, men blev ikke så godt placeret som Zitha.

Om søndagen slog vi os ned ved store ring, for vi skulle først med en sen færge. Vejret havde ellers været fantastisk, men midt under de afsluttende konkurrencer trak der sorte skyer hen over udstillingsområdet og regnen silede ned. Vi havde dog besluttet at overvære BIS-finalen - men for os blev det en våd fornøjelse! Hundene havde det anderledes varmt og tørt i deres bure under ly af en presenning. 
Hjemmefra havde vi planlagt en gåtur på Dueodde strand. Vi kørte til Dueodde efter BIS-finalen, men vejret var fortsat regnfuldt. Det afholdt os ikke fra at gå en tur på stranden og undervejs blev det heldigvis opholdsvejr. 
Vi havde en dejlig weekend på Bornholm i selskab med en masse søde hundefolk.


10.07.2013

Malou skal have hvalpe i foråret 2014, se under HVALPE.


15.06.2013

UDSTILLING I VEJEN: Lørdag d. 15. juni blev en ganske særlig dag......... Zitha startede med at blive bedste veteran. I kønklassen var der hård kamp om pladserne, især mellem Zitha og Malou som på skift lå i førerposition. Til sidst besluttede dommeren sig for, at sende Zitha helt i front som dagens bedste tæve. Og som dommeren sagde: "...jeg kunne ikke lade være!" Herefter var der kampen om BIR/BIM-placeringen, hvor Zitha løb med sejren og blev BIR! Hun kvalificerede sig derfor til 2 af finalerne i Store Ring - både i veterangruppen og i gruppe 6. Det rakte desværre ikke til en plads på podiet, men det var sjovt at være med! 
Midt i finalerne kom der en gigantisk byge forbi Vejen og det hele var ved at drukne i skybrudslignende tilstande. De resterende finaler blev udsat i ca. ½ time - men da Zitha skulle i ringen strålede solen fra en skyfri himmel!!!
Malou vandt championklassen og blev anden bedste tæve, kun overgået af Zitha.

Ja, det blev en ganske særlig dag hvor Zitha blev BIR for første gang.......


01.06.2013

UDSTILLING I NEUMÜNSTER: For 4. år i træk var vi til udstilling i Neumünster. Det er efterhånden blevet en tradition. Vi havde kun Malou med og hun startede med at vinde championklassen. Herefter vandt hun kampen om CACIB og blev bedste tæve. De danske hunde var godt repræsenteret i kampen om BOB (Best Of Breed). Malou og Bruce repræsenterede de danske farver i kampen mod en tysk juniortæve. Det var desværre tyskeren der vandt.....


26.05.2013

KLUBUDSTILLING I VIG: I weekenden har DDK afholdt klubudstilling i Vig. Lørdag var der tilmeldt 35 hunde og søndag 30 hunde. Vi havde fornøjelsen af det danske dommerpar Birte og Kresten Scheel.
Lørdag blev Malou 2. bedste tæve og Zitha blev bedste veteran.
Søndag blev Malou BIR, men ikke nok med det - hun fik også sit 3. klubcert og blev KLUBCHAMPION! Malou kom med "i det fine selskab" idet der kun er 6 dalmatinere, der har opnået KLUBCHAMPIONAT i de 10 år titlen har eksisteret.
Zitha blev, også søndag, bedste veteran - hun nyder fortsat at vise sig i ringen!
På den årlige generalforsamling blev der traditionen tro uddelt priser til Årets Dalmatinere 2012. Malou modtog prisen som Årets Dalmatiner 2012 - hvilket udløste et flot diplom og en flot gave.


20.05.2013

UDSTILLING SVENDBORG: Dalmatinerklubben afholdte "modsat dag udstilling" med 21 tilmeldte hunde. Zitha klarede sig bedst og blev for 2. dag i træk placeret som nummer 4 i kønklassen. Den engelske dommer skrev blandt andet: "She is a happy showgirl..."
Det har været 2 hyggelige dage i Pinsen og absolut dejligt kun at have 2 min. transporttid til udstillingsområdet!


19.05.2013

UDSTILLING SVENDBORG KREDS 3: Den første nationale udstilling på Fyn blev afviklet "på hjemmebane" i Svendborg. Malou blev bedste tæve og BIM
Zitha blev endnu engang bedste veteran og kvalificerede sig til Store Ring. Her var der hård konkurrence mod de bedste veteraner fra alle øvrige racer. Den hollandske dommer valgte i første omgang 4 hunde ud - heriblandt Zitha. Der var spænding til det sidste og Zitha blev placeret som VINDER AF VETERANGRUPPEN! Super flot præstation af en aldrende dalmatiner!


05.05.2013

UDSTILLING ROSKILDE: Stor international dobbeltudstilling hvor de svenske dalmatinere løb med det hele....


13.04.2013

UDSTILLING KERTEMINDE: Malou blev BIR!!! Der var 31 tilmeldte dalmatinere til årets første udendørs udstilling. Kerteminde bød på 5 grader og overskyet, så det var en kold fornøjelse. På trods af vejret var stemningen god og vi løb os til varmen i den store ring.
Malou vandt Championklassen og fik sit 2. KLUB-CERT. Den engelske dommer, Nina Byles, placerede derefter Malou forrest i kønklassen og Malou blev herefter Bedst I Racen! Udover æren udløste det rosetter og en gave fra den engelske dommer (Crystal Paperweight).
Zitha blev bedste veteran og 4. bedste tæve. Godt gået i en alder af 9 år!


31.03.2013

Vi har haft hvalpebesøg fra A-kuldet. Kernehuset's Prima Amanda (Lyna) har været på besøg sammen med sin familie. Se billeder af Amanda (Lyna). Det var dejligt at se dem alle igen - Lyna stortrives!


23.03.2013

  Zitha fylder 9 år i dag !!!

18.03.2013

Mette og Malou har været på endnu en tur til Norge. Denne gang var det lykkens gang! Konkurrencen i Norge er benhård, da der er mange flotte norske dalmatinere. Der var spænding til det sidste i kønklassen, og glæden var stor da Malou fik CERT og blev NORSK CHAMPION. Da hun i forvejen er dansk og svensk champion, blev hun også NORDISK CHAMPION.


26.02.2013

Vi har været en tur i Norge. Vi deltog på NKK-udstillingen i Bø (Telemark). Vi fik desværre ikke det norske CERT med hjem, men vi havde alligevel en rigtig god weekend. På udstillingen hyggede vi os med de norske og svenske dalmatiner-udstillere. Efter udstillingen var vi ude at gå en laaaaaaaang tur i fjeldene og tog en masse gode billeder. Malou syntes det var skønt at gå tur i al den sne. Se billederne i galleriet.


10.02.2013

UDSTILLING FREDERICIA: Udstillingsåret 2013 blev skudt i gang i Fredericia. Malou vandt Championklassen og blev bedst placerede danske tæve. Zitha blev bedste veteran-tæve. Denne gang var det de norsk opdrættede hunde som løb med sejren...


03.02.2013

Der blev afholdt skue i Kreds 3 (Fyn) i dag, hvor vi deltog med begge hunde. Det var vores første skue og det var ganske hyggeligt selv om der ikke var point på spil. Begge hunde klarede sig endnu engang fantastisk. De fik begge EX1 i hver deres klasse og gik dermed videre til Store Ring. Reglerne er lidt anderledes end på en almindelig udstilling, idet Malou som bedste champion og Zitha som bedste veteran kvalificerede sig til Store Ring. Her konkurrerede de imod vinderne fra alle de andre racer. Zitha blev BIS3 Veteran og Malou blev BIS3 Champion! Rigtig godt gået af begge hunde, da der var rigtig mange hunde i begge grupper.
Vi fik ikke taget et billede af Zitha på podiet, idet fotografen var optaget i forbedømmelsesringen med Malou...
Opdatering: Vi har fået et dejligt billede af Zitha på podiet.


31.01.2013

Vi har været til foredrags-aften om Fransk hjerteorm. Se under UDDANNELSE.

TILBAGE